Opslag
Viser opslag fra 2013
DECOUPAGE m. frimærker.
- Hent link
- Andre apps
Min mand har samlet frimærker sammen det meste af sit liv. Som typograf kom der hele tiden post med fotos, der skulle i de forskellige aviser, han lavede, og den post var jo altid beklædt med mange frimærker. Ja, det var før digitaliseringen. Nu er typografjobbet et uddøet fag, og min mand arbejder som skolepedel. Ideen var egentlig at frimærkerne skulle være til ungerne. De skulle sidde og nusse og hygge sig med dem, og sætte dem i orden. Men Victor var den eneste, der i en meget kort periode fik sat nogle af frimærkerne i bøger. Ja, sådan er børn jo, for det var nemlig Pokomonkort, der var mere hot. Og frimærkerne, dem har vi endnu. Jeg har brugt et par aftner til at adskille frimærkerne fra brevpapir-resterne. Så var jeg klar til at dekorere. Jeg havde et par bogstaver og andet godt som jeg så har beklædt med frimærker.
Sten
- Hent link
- Andre apps
Jeg er vist temmelig irriterende at gå tur med. Specielt hvis det foregår i naturen. Jeg samler alt op, vender og drejer det. Måske kan jeg bruge den til noget. Eller også er den bare flot. Jeg må eje den. Det ender altid med at jeg slæber mig en pukkel til, mens min mand går fri ved siden af. Her under på siden, kan I se nogle af de mange sten, som jeg har samlet og malet. De får jævnligt et lag skibslak, for så kan de ligge ude.